Presse meddelelse for Asminderød Fodpleje.


Ny fodplejeklinik i Asminderød.

Læge eksamineret fodplejer – Annette Thomsen har åbnet klinik på adressen  Kratbjerg 301 i Fredensborg.

Annette er uddannet på Københavns Fodplejeskole og har gennemgået 1 ½ år`s undervisning i anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi og førstehjælp, som er det pensum der opfylder kravene fra sundhedsstyrelsen og SKAT for at kunne arbejde som registreret behandler indenfor ” anden egentlig sundhedspleje . ” Derudover er der i uddannelsen indeholdt en del undervisning i det store kredsløb, ortopædiske lidelser, fodens opbygning, ortonyxi ( bøjlebehandling ) og sårpleje mm.


Asminderød Fodpleje – som er klinikkens navn er ligeledes medlem af brancheforeningen  SADF – som står for Sammenslutningen af danske fodplejere. Dette er kundernes garanti for anerkendt uddannelse og faglig korrekt udført fodpleje.   


-    Jeg har siden mine ”unge dage” selv gået regelmæssigt til fodpleje og er igennem årene blevet interesseret i faget og vigtigheden i at passe på vores fødder , så de holder til at bære os igennem livet.
-    Samtidig oplever jeg også at en stigende interesse i at være velplejet og med det også en øget fokus på vores fødder.
-    Med det i tankerne besluttede jeg mig for et par år siden, at det var tid til at skifte mit job ud som handicaphjælper , med egen klinik for fodpleje.  


I klinikken tilbydes klienterne en fodbehandling bestående af ; et opblødende fodbad med urteolier, klipning – slibning af negle , oprensning af negle omgivelser, beskæring af hård hud, afslutningsvis gives der olie til neglene og en let crememassage.
Også afhjælpning af diverse former for fodlidelser, som f.eks ligtorne, hælrevner, hyperkeratose, nedgroede negle, fortykkede negle, pleje af diabetespatienters fødder er bare nogle af de ydelser som udføres på klinikken.


-    Jeg glæder mig til at byde kunderne velkommen i min nyindrettet klinik og byder gerne på en kop kaffe/te imens jeg behandler.
Jeg kan kontaktes på tlf. 2099 1258 for tidsbestilling
eller via Facebook/ Asminderød Fodpleje.